Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVI. Politisk Lyrik, filosofisk Revolution
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Han havde været skarp, lian var bleven hvas;
fra en Frihedsdigter havde han udviklet sig til en
Bebuder og Forbereder af den kommende
Revolution.
Naar disse klangfulde og kraftige Digte
alligevel ikke virkede dybere paa Sindene end de
gjorde, saa beroede det paa, at Manglerne ved
Herweghs Menneskevæsen (uden at Publikum
nøjagtigt vidste eller følte hvorledes) efterhaanden
røbede sig ogsaa i hans Poesi, i disse Pointer,
disse udhævede Steder, denne Selvglæde ved det
gode Indfald og denne Aandslivets Fattigdom paa
andet Indhold end det polemiske. Det er ingen
Digtsamling der tyder paa et rigt indre Væld.
Man forstaar hans Liv, naar man læser den, og
den igjennem hans Liv. I Virkeligheden stoppede
hans Digteraare med den. I de 32 Aar, han
havde tilbage at leve i, har han i Alt kun
frembragt et eneste, ikke tykt, Bind Digte, der udkom
efter hans Død, Digte rige paa Vid, rige paa
Frihedsbegejstring, skrevne af en Mand, der til
sin Dødsdag blev sin revolutionære Ungdom
ubøjeligt tro — men i Gjennemsnit ikke fire om
Aaret.
Sveg han end aldrig sin Fortid, han var
ingen Arbejder i Frihedens Tjeneste. Den sidste
Del af hans Liv er gaaet hen i Lediggang. Han
begyndte i Aaret 1839 som Digter og kritisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
