Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVI. Politisk Lyrik, filosofisk Revolution
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nicht an den Königen liegt’s — die Könige lieben die
Freiheit,
Aber die Freiheit liebt leider die Könige nicht.
Den forrige Digtsamling havde selv i sine
tilsyneladende religionsfjendske Ytringer været rent
theistisk. Hvor Opfordringen lød til at rive
Korsene op af Jorden for at bruge dem som Sværd,
fulgte Linjen: Gud i Himlen vil tillade det. Her
forekommer et Digt til Feuerbachs Pris, fordi han
har angrebet Udødelighedstroen og en saakaldt
Hedningevise, drøjere i sin Spot end noget tilsvarende
Digt af Heine:
Die Heiden — s’ist doch Schade um solch ingenium.
Sie hiessen Vier gerade und nahmen Funf fiir krumm.
Auch hatt’ die Jungfernschaft ein End, sobald die Magd
ein Kind gebar,
Dieweil das neue Testament noch nicht erfunden war.
Og endelig bliver her i Modsætning til
Standpunktet hos Auersperg, til Adskillelsen mellem
rene og urene Præster, alle Gejstlige blot som
saadanne, ligegyldigt om skikkelige eller
uskikkelige, om katholske eller protestantiske, om kronragede
eller friserede, skaarne over én Kam i det
humoristiske Epigram:
Ob sie katholisch geschoren, ob protestantisch gescheitelt,
Gleichviel — immer geräth man den Gesellen in s Haar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
