Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVI. Politisk Lyrik, filosofisk Revolution
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stemt som han o g kold og træt. Imellem dem
blusser en Kjærlighedsforstaaelse op:
Wir klammerten uns, ob aus Zeitvertreib,
Ob aus Verzweiflung, an einander an,
Sie, ein verlornes, neugebornes Weib,
Tch, ein verlorner, neugeborner Mann.
Ordet «Tidsfordriv» er en Kjende for slapt,
som Ordet «Fortvivlelse» en Nuance for stærkt.
Der er tysk Naivetet i denne altfor stærke Betoning
af Lapseriet og af Tungsindiglieden. Det Sikre er
imidlertid, at en Lidenskab opstaar. Og Romanen
følger, lied og vild, mere Vellyst end Elskov:
Kjær-lighedsnætter, Alkovepoesi og Cynismens haarde
Pande ud imod Verden — saa Løsrivelse og Farvel
og Glemsel, indtil i et Drivhus i Amsterdam
Liglugten fra en udgaaet Lotusplante bringer ham til
at svimle. Han mindes hende og trykker det visne
Blad som Haanden af et Lig til sine Læber.
Saadanne Skikkelser som Dingelstedts ere
Udtryk for en Tidsalder; de illustrere den, de bære
den ikke. De ere ikke Paladsets Bygmestere; de
ere Forgylderne. Vistnok tiltrækker Forgylderens
Arbejde i højere Grad Øjet og fleer Par Øjne end
Bygmesterens, som lægger Grunden og som allerede
i Paladsets Grund bestemmer alle dets Forhold;
men for Bygningen betyder hans Gjerning intet i
Sammenligning.
Disse Digtere, saa nydelsessyge og ofte tidligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
