Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVI. Politisk Lyrik, filosofisk Revolution
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
saa blaserte, i hvilke der ikke er andet Hold end
en politisk Overbevisning’, om hvilken de synge,
med hvilken de stadse og som de i Keglen
for-raade, de have deres sociale Betydning derved, at
de skabe Stemning, almindelig politisk Stemning.
De fremskynde derved Samfundets saa langsomme
Omdannelse; men selve denne ydre Omdannelse er
ikke Hovedsagen; det Politiske er ikke den første
Bevæger. Den ydre Omvæltning er et Udslag af
dybere, Overfladen fjernere Rørelser. Størst Lod
og Del i den har maaske Filosofiens stille
Omformning af den religiøse Livsbetragtning.
Og paa det filosofisk-agitatoriske Omraade er
det, at netop paa dette Tidspunkt, midt imellem
Udgivelsen af Herweghs første og anden
Digtsamling, samtidigt med at Dingelstedt udgiver sin
første, i Sommeren 1841 en Tænker træder
epoke-gjørende frem. I Værket «Das Wesen des
Christen-thums» udformer han store Tanker, begrunder og
udtaler et Livssyn, som skinner igjennem i Alt,
hvad der efter ham tales og skrives af Andre,
ifald de ellers staa paa Udviklingens Højde. Han er
Hjørnestenen, paa hvilken henved en Snes Aar fra
da af at regne Alle bygge og Alt er bygget —
Ludwig Feuerbach.
Naar jeg siger, han var stor, stor som Menneske
og Tænker, saa føler jeg selv med Harme Ordets
Plathed. Vi have hentet det fra Længde og Højde
i Sanseverdenen, og det gjør intet Indtryk; vi ere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
