Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVI. Politisk Lyrik, filosofisk Revolution
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
efterkaanden saaledes sløvede derfor, at vi Intet
føle ved det. Selve Sansen for Storhed er heller
ikke mere synderligt levende iblandt os. Den
dræbes ved den kolde, klamme Maade, paa hvilken
vi rykkes ind paa Livet af de aandeligt Store,
naar vi læse de almindelige lærde Fremstillinger
af deres Virksomhed. Tager man en Filosofiens
Historie, saa findes de der ordnede, mimererede,
saa de alle tage sig ens ud. Der staa de paa
Række, behandlede med samme Agtelse og
Interesse: Schelling, som var et Geni og en Charlatan,
Trendelenburg, som lod sig ansætte af Eichhorn
og benyttede sin Medbør efter Altensteins Død,
Strauss, som var en Tænker af anden Rang og
et Stykke af en Pedant, Karl Vogt, som var
et Talent og en Gourmand, Lotze, som var en
Professor i Filosofi, en udmærket Professor men ikke
meer, og mellem dem Feuerbach sideordnet med
flere Andre i en Rubrik, maaske endog som ensidig
underordnet Stympere, der have kaldt sig
Virkelighedsidealister eller lignende. — Sligt demoraliserer.
Han var stor. Det vil sige, at der er et
stort aabent Rum omkring ham til alle Sider. Det
vil sige, at ville vi forstaa ham, maa vi ryste af
og kaste ud alle disse, alt dette, som i Lære- og
Haandbøgerne trænger sig om ham. At han var
stor, betyder, at han er i et andet Niveau. Have
vi faaet Øje paa Skikkelsen som den staar der
ensom, saa indfinder Ærefrygtsforholdet sig af sig selv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
