Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVI. Politisk Lyrik, filosofisk Revolution
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sit Værk «Wesen der Theologie» end « Wesen des
Christenthums». Han svarer: «Det at styrte
Theolo-gien er mig en højst ligegyldig Ting. Jeg har
kun med verdenshistoriske Existenser at gjøre . . . .
Paa Hovedet maa man slaa; af Princip maa man
negere. At handle, det vil sige at halshugge —
med den Beslutning, hvis det gjøres nødigt, selv
at ville lade sig halshugge derfor.»
Det er et fastere Sprog og en anden
Syns-maade end Poeternes. Saint-René Taillandier har
villet finde en Modsigelse i at Feuerbach med disse
Anskuelser ikke deltog i de revolutionære
Bevægelser 1848. Han svarede herpaa: «Hr. Tail-
landier! Naar der igjen udbryder en Revolution
og jeg tager Del i den, saa kan De til Forfærdelse
for Deres gudfrygtige Sjæl være vis paa, at denne
Revolution bliver sejerrig, at Monarkiets og
Hierarkiets sidste Dag er kommen. Desværre oplever
jeg ikke denne Revolution. Og dog tager jeg
virksom Del i en stor og sejrrig Revolution, hvis
Virkninger imidlertid først vil udfolde sig efter
Aar-hundreders Forløb. Thi efter min Lære, som ikke
kjender til Guder, derfor heller ikke paa Politikens
Omraade til Mirakler, men af hvilken De intet
forstaar og som De anmasser Dem at bedømme
istedenfor at studere den, efter denne Lære er Rum
og Tid Grundbetingelser for al Væren, al Tænken
og Handlen. Ikke fordi det manglede Parlamentet
paa Troende, som man latterligt har paastaaet i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
