Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVI. Politisk Lyrik, filosofisk Revolution - XXVII. Den revolutionære Poesi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skjønneste, saa farer det Ønske ham let i gjen nem
Sindet: Hvem der som Bygmesteren af dette Tempel
engang i sit Liv havde en saadan enkelt, stor Idé
som den, der ligger til Grund for denne Kuppel
— hvem der undfangede et enkelt Grundforhold, en
simpel og dog sammensat Formel, der i sin indre
Rigdom lod sig udspænde til et helt Grundsyn, til et
Omfang af denne Storhed, en hel Himmelhvælving
i det Mindre! En saadan Tanke i sin oprindelige
Enfold og sin Udførelses Rigdom, det var nok til
et stort Menneskeliv.
En saadan Grundtanke har Feuerbach havt.
XXVII.
Det dybeste Særkjende for hvad der beholdt
Navnet af BevægelseslUteratur i Fyrretyverne er at
den intet, slet intet Forhold har til det officielle
Tyskland. Det er det, som ndgjør dens Styrke
og som har meddelt den sin Friskhed. Ved det
officielle Land eller Folk maa ikke her förstaas en
lille afgrænset Verden, en Ting for sig, som hvis man
vilde sige Hof- og Regjeringskredse, nej hele den
Del af Folket, der under normale Forhold synes
at være det hele Folk — alt det, som stempler
hvad der udgaar fra Folket med det nationale
Mærke, og som har stemplet alle Folkets
Fortidsbedrifter med det samme Præg. Med alt dette,
som en senere Tid har kaldt Dannelsesfilisteriet,
32*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
