Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVI. Politisk Lyrik, filosofisk Revolution
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kater: Gud er Kjærlighed, Gud er Godhed, Varme,
Lys osv. Men Subjektet er jo kun det
personificerede Prædikat. Prædikatet er det Oprindelige.
I Virkeligheden er da .Religionens Mening denne:
Kjærlighed er guddommelig o: ubetinget værdifuld,
tilbedelsesværdig, Godhed, Varme, Lys er
guddommelige.
Troen paa en Gud er da Troen paa det
menneskelige Væsen som Naturens Grundvæsen.
Religionens tilsyneladende Grundsætning er vel
denne: Jeg er Intet imod Gud; dens virkelige er
denne: Alt er Intet imod mig, Alt er Middel for
mig. Ved Hjælp af Bøn og Undere har jeg gjennem
Gud som Mellemled Altet til min Raadighed. Guden
udspringer af Ønsket. Da Grundønsket i
Kristendommen er ubegrænset Nydelse, Salighed, saa er
Gud Midlet til at opnaa Salighed, eller rettere:
Saligheden og Guddommen er Et.
Med ét Ord: Theologi er Anthropologi, det
theologiske Problem er et psykologisk Problem —
af Feuerbach i alt Væsenligt løst for alle følgende
Tider.
Saaledes set staar hans Livsværk som en
Enhed. Lader denne sig end ikke udtrykke saa
kort, i faa, henkastede Ord, saa sammentrænger
Følelsen dog let til Et, et Eneste, hvad
Menneskeheden skylder ham.
Naar en ung Mand staar i Pantheon i Rom
og fortaber sig i Skuet af denne Kuppel, Verdens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
