Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVII. Den revolutionære Poesi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
paavirket af den nyere franske og engelske Poesi,
af hvilken han har leveret saa talrige og saa
ypperlige Oversættelser, og han debuterer som beskrivende
Poet af Victor Hugos Skole, men han udvikler
hurtigt sit eget Præg. Han har i meget høj Grad
to Egenskaber, som sjældent findes forenede: Evnen
til det Maleriske og Følelsens Inderlighed. Den
første Evne bringer ham til at fremstille Æmner
fra fremmede Verdensdele med glødende Kolorit,
den anden bryder frem, hvor han er Hjemlandets
og Huslivets Sanger. I hans politisk-revolutionære
Periode blev Inderligheden til mægtig Pathos og
Evnen til anskuelig Udmaling gik ganske i Vredens,
Kamplystens og Indignationens Tjeneste.
I sin Ungdom (1831) modtog han i
Amsterdam dybe Indtryk af Havet og af Skibsfarten.
Han fulgte i sine Drømme med de mange Skibe,
der gled ud af Havnen for at sejle til Afrika, til
Indien, til Tyrkiet, til Amerika. Saaledes opstod
Lysten til at skildre disse Landes Natur, som han
saa den for sig i sin Fantasi, og Hugo’s «Les
Orientales» gav ham ikke blot Anvisning paa de
Farver, hvormed saadanne Stoller skulde behandles,
men paa selve den metriske Form. Han alene af
tyske Digtere forsøgte at tilegne sig Franskmændenes
Alexandriner, det i Tyskland foragtede Versemaal,
og hævde dets Skjønhed underligt nok manglede
han med sin ellers udviklede metriske Sans i den
Grad Øre for dets Ejendommelighed, at han bestandig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
