Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVII. Den revolutionære Poesi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gj engiver det ved rene Jamber, hvad Tyskerne
efter ham er vedblevne med, selv efter at denne
Gjengivelsesmaade forlængst er opgivet i Norden.
Der var en Længsel ud over Verdenshavet i
hans Sind. Som Modsætning til tysk
Tagkammerpoesi gav han — fra sit Kammer af — Billeder
fra Afrikas Ørkener og Amerikas Urskove. Han
attraaede tropisk Lokalfarve, undertiden med Held,
undertiden smagløst, han virkede sprogligt især ved
nye, besynderlige Rim, Rim paa prangende og
rungende Fremmedord som «Sykomore»,
«Tri-colore» og deslige. Hans Vers lignede levende
Kolibrier, naar de var bedst; udstoppede Kolibrier,
naar deres Pragt blev livløs.
Men denne afrikanske Freiliggratk er ikke
den bedste. Den natiouale og frisindede
Freilig-grath er mere værd. Da Herweghs politiske
Udfordring havde vakt ham, gik han ind i sig selv,
gjorde sig naivt eg ærligt Rede for sit Væsens
ham selv endnu ikke helt bevidste Sympathier og
Tendenser, fandt i sit Væsens Dyb en
Frihedstrang, som intet kunde tøjle, og en Medfølelse
med Undertrykte, som kunde slaa over i Had og
rystende Harme. Hans Genius slog ind paa den
revolutionære Vej og gik i Stormskridt ad den,
indtil den slog sine Vinger ud og fløj. Og fra
Digterens Læber klang Marseillaiser. O disse
Hymner af Freiliggrath fra 1848, det er
Begejstringen selv, den begejstrende Begejstring; der er en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
