Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVII. Den revolutionære Poesi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vildskab, en Tro, en revolutionær Religiøsitet, en
flammende Ironi, en jublende Sejersrus i de første
af dem; den ædleste Fortvivlelse, sublim i sit
Udtryk, i de sidste.
Men ogsaa de Digte, der gaa forud for
Revolutionen og ophidse til den, ere læseværdige.
Saaledes Samlingen «Ca ira» fra 1846. I hvert
af de Digte, hvoraf den bestaar, er der et enkelt
anskueligt Billede gjennemført. I det første lægger
et Fartøj ud fra Land, dets Navn er Revolution;
det er den sorte Brander, der kaster Raketter i
Kirkens skinhellige Yacht og saa retter sine
Kanoner mod Rigmændenes Sølvflaader. I et andet
fremstilles med et Motiv, der er laant fra Thomas
Moore, Despotiet som Ispaladset, der ved
Foraars-tid vil knage, briste og smelte*). I Digtet »Vie
man’s macht» skildres med smittende Lidenskab
Stormen paa et Tøjhus i en Hovedstad, dramatisk,
levende, saa man ser den for sig, er som med i
den. Alt som Revolutionen, han forudaner, kommer
nærmere og nærmere, bliver hans Digtning mere
og mere præsent. Han skildrer en Rhindamper,
der har Kongen og Dronningen af Preussen
ombord. Den Damper minder om det t\rske Samfund.
Oppe paa Dækket nyder Selskabet den friske Luft,
det klare Sollys, de skjønne Rhinlandskaber; men
nede ved Maskinen staar Proletaren som Maskinist
*) Se Hovedstrømninger, IV, 269.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
