Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVIII. Den revolutionære Poesi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
respektfulde Holdning slynger Kongen Skammen
i Ansigtet for Polakkernes Udlevering til den
moskovitiske Knut. Og saaledes i det gribende
Digt «Huter, ist die Nacht bald hin?» der er et
eneste Utaalmodighedens Suk efter at Tidens nye
Dag skal oprinde.
Og da nu Stemmerne fra Böhmen og Ungarn
løftede sig i Samklang med dem fra Franken og
Mellemtyskland, og da nu Tænkernes og Digternes
Stemmer blandedes og klang i Kor, saa reves de
unge Sjæle i Landet, alt som de vaagnede til
aandeligt Liv, hurtigt ind med i Koret, stemtes
om, indtil de stemtes revolutionært, de yngste,
Triarierne paa Skolebænken, som den ældste
Student, og saa hændte det sig, at man pludseligt
læste ikke blot de oprørske Forfattere med
oprørske Øjne, men ogsaa de andre, de godkjendte,
de for længe siden døde, de neutrale eller
konservative, og inddrak samme oprørske Stemning af dem.
I et givet Øjeblik forekom det* Ungdommen,
som om den hele Litteratur kaldte til Vaaben,
ogsaa den forlængst klassiske Litteratur, der førte
sit udødelige Liv i smukke Bind i Bogskabene.
Thi i en vis Stemning læser man sig selv ud af
alle Bøger.
Hvad havde han været, denne Schiller, som
man havde trykket dem alle i Haanden som Børn?
hvad andet end en Oprører, hvis første Bog havde
til Motto de bekjendte Ord om, at hvad Læge-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
