Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIX. Revolutionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og samtidigt virkede Angsten for, at Absolutismen
nu skulde vove sit sidste Skaktræk, erklære
Tyskland for truet ved Revolutionen i Frankrig og føre
Preussens og Østerrigs Folk mod den franske
Republik.
I Østerrig var den aandelige Underkuelse paa
sin Højde. I 1846 havde den Metternichske
Re-gjering endog ladet Kejser Joseph II’s
«Hjerte-udgydelser», samlede af en landsforvist Patriot,
opføre blandt de forbudne Skrifter. Og nu bragte
Urolighederne blandt Østerrigs italienske Provinser,
som truede den østerrigske Statskredit og den hele
østerrigske Industri med umaadelige Tab,
Forbitrelsen over Metternichs Regimente til et
Højdepunkt. Det afgjørende Nederlag, han i Schweiz
havde lidt ved Sprængningen af det jesuitiske
Sonderbund, som han af al Magt havde støttet
mod de Radikale, havde bibragt Troen paa hans
Uovervindelighed det sidste Stød. I Preussen havde
netop bureaukratisk Misregjering i en enkelt Provins
afstedkommet frygtelige Følger. Maaneder igjennem
havde Hungertyfus raset i Schlesiens elendigt stillede
Arbejderbefolkning, uden at man fra oven af havde
skredet ind. Langs Landevejene laa Døde og
Døende i Hundredevis og raadnede. I Hytterne
laa i Januarkulden ensomme Mennesker og døde
Hungersdøden, eller nøgne Børn, der langsomt
forsmægtede over Forældrenes Lig; thi blev Nogen
angreben af Sygen, var der ikke Tale om Hjælp,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>