Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIX. Revolutionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
da det af de ganske uvidende Kommuneforstandere
var blevet forbudt at træde ind i et smittebefængt
Hus for at Smitten ikke skulde udbrede sig videre.
Imedens lod Regjeringens Tilsynsmænd sig kun se
for med Haardlied at inddrive Skatterne, og da
Overpræsidenten angrebes for, at fra August 1847
til Slutningen af Januar 1848 Intet var sket til
Lindring af Nøden, svarte han, at Ingen formelt
havde ansøgt derom.
Under saadanne Forhold havde Borgerstandens
politiske Førere let ved at rive deres Standsfæller
med sig, og i Haab om forbedrede Vilkaar og i
Had til den herskende Politivilkaarlighed fulgte
Arbejderstanden overalt i Borgerstandens Spor.
Den nulevende Slægt forstaar ikke mere 1848’s
Stemning. Den Stemning, som dengang i Danmark
greb alle Sind, er ikke engang typisk. Vel var den
en Sindstilstand af national Selvopholdelsesdrift og
Stolthed som andensteds. Men i Europa rejste
Folkene sig i Oprør mod legitim Fyrstemagt og
Tvangsret. I Danmark slog man et Oprør ned i
Kraft af legitim Fyrstemagt og krænket
Nationalfølelses Tvangsret. Der var ingen oprørsk
Stemning i de Danskes Sind; de sloges for gammel
Ket, ikke for nye Tanker.
Men Europa over rejste de undertrykte Folk
sig. De vidste, hvor længe de ikke havde
oplevet andet end Ondt, ikke seet andet triumfere
end Uret, Vane og Løgn. Det Virkelige og det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
