Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIX. Revolutionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
de var med til at hylde og hidføre den Frihedens
Dag, i hvis Morgenrøde de stode.
Vistnok fejrede de demokratiske Illusioner et
Bakkanal. Vistnok herskede der en rørende Tro
paa Folke-Instinktets Ufejlbarhed, og vistnok
overvurderedes højligt Theoretikeres Evne til at løse
praktiske Vanskeligheder. Men fra først af var
Tilskyndelsen uimodstaaelig og Instinktet rigtigt. De,
i hvis Sjæl der boede noget udmærket, bleve Førere,
toge Befalingen uden Larm og Bram, og bleve
adlydte ikke paa Grund af ydre Autoritet, men i
Kraft af den Overlegenhed, Alle følte hos dem.
Saadan de Par Dusin Studenter, som kommanderede
paa Barrikaderne i Berlin. Og mangt et saakaldt
almindeligt Menneske viste sig nogle Dage af sit
Liv som Helt.
Der var et Par Maaneder, hvor noget af det
Skjønneste i Menneskeheden kom frem og straalte
med overraskende Glans.
Det var i Østerrig, at den revolutionære
Bevægelse begyndte, saasnart Efterretningerne om
Februarbegivenhederne i Paris naaede dertil. Den
3. Marts holdt Kossuth i den ungarske Rigsdag
en Tale, der fordrede konstitutionelle Institutioner
for alle Kejserdømmets Lande i et saadant Sprog,
at denne Tale holdt Revolutionen baade i Pestli
og Wien over Daaben. Den 11. Marts udgik en
lignende Bevægelse fra Czecherne i Prag; men
allerede 6. Marts indgav den østerrigske Industri-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
