Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIX. Revolutionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en Nerve, der kan volde alt for megen Smerte.
De ere bievne skuffede for tidt.
Hin Slægt i 1848 havde aldrig opgivet sit
Fremtidshaab. Vel var den gjennem lange Tiders
Tryk og Kval bleven vant til at se Brutalitet og
Skinhellighed hovere, vant til aandeligt at leve i
Halvmørke, men den troede paa det kommende
Lys. Og nu saa den det pludseligt: først et
Glimt, saa en Straale, saa en Flamme, saa den
hele Horizont, saa langt Øjet naaede, ét Lyshav.
For første Gang hørte Slægten rungende, højrøstede
Stemmer uimodsagte kalde Friheden Folkenes Ret,
og for første Gang saa den med undrende Øjne
Magten, denne hidtil saa ubevægelige Masse,
Undertrykkelsens og Usandhedens uhyre Bærer, sætte sig
i Bevægelse som en Kjæmpe-Elefant, dreje sig,
ryste sig, rulle sig, kaste dem, den bar, og bevæge
sine Kjæmpefødder i den Retning, hvor den nye
Tids frihedsbegejstrede og kampglade Mænd stode
beredte til at kaste sig paa dens Ryg og drive
den fremad for endelig engang at faa den
hævdvundne Uret knust.
Det var især for de yngre Generationer et
Moment uden Lige. Det var et Syn, som virkede
berusende. De blev vilde deraf. De gav sig til
at skrige, synge og juble, og under jublende Sang
følte de Trangen til at rejse sig, slaa til, sætte
Livet ind, ofre sig, om det saa skulde være, blot
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
