Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIX. Revolutionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og Indtryk, maa atter og atter ty til Moritz
Hartmanns «Keimchronik des Pfaffen Mauritius».
Talrige Enkeltheder i denne Digtning ere bievne
vanskelige at forstaa, en Nutidslæser træffer nu og
da en Flok Egennavne deri, om hvis Besiddere
han véd lidet eller intet, en Finantsminister som
Hansemann, en Parlamentariker som Bassermann,
nu glemte Størrelser, der i Frankfurter Parlamentet
var Hovedfigurer; men der bliver Partier nok
tilbage, som ikke behøve nogen Kommentar for levende
at sætte Læseren ind i Kevolutionsaarets Følelsesliv
og Stemningsfylde. Gribende virker Digterens
Slutningsudbrud, hans Savn af Mænd:
Ich seh’ Gelehrte und Professoren
Und Präsidenten und Assessoren,
Weinkufer seh’ ich und Redakteure,
Superintendenten und Accoucheure
Und Börsenleute und Zeitungsschreiber,
Astronomen und Steuereintreiber,
Lumpenhandler und Alterthumskenner,
Biedermänner, Hansemänner, Bassermänner —
Allein wo sind die Männer, die Männer?
Da Hartmann skrev disse Ord, var han selv en
Landsforvist, der havde søgt sig et Fristed ved
Genfersøen. og de iblandt Tysklands og Østerrigs
bedste Mænd, der havde overlevet Nederlaget, var
enten fængslede eller landflygtige som han.
Aaret 1848 fik ingen afgjørende politisk
Betydning, skjøndt Europa i det Aar for første Gang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
