Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIX. Revolutionen - XXX. Slutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
saa den gamle Verdensorden vakle paa én Gang i
næsten alle Lande. Medens de lokale Revolutioner
1789 og 1830, hvad end deres senere Følger blev,
var Revolutioner, som lykkedes, var den
almen-europæiske Revolution af 1848 et i alle Lande
mislykket Forsøg.
Men Aaret 1848 har en afgjørende aandelig
Betydning. Der føles, tænkes, skrives forskjelligt
i Europa før og efter det. Dette Aar er den røde
Skillelinje, som litterært deler vort Aarhundrede
og gjør Epoke. Det var et Jubelaar, som det,
den gamle hebraiske Lovgivning indstiftede for hvert
50de Aar, det, paa hvilket der skulde «stødes i
Basuner i det hele Land», det, som skulde «holdes
helligt» og i hvilket der skulde «udraabes Frihed
i Landet for alle dem, som bo i det» (3. Mosebog
25, 8 ff.) Det var — dette Aar med sin hurtige
Puls, med sin Alt beherskende Ungdommelighed —
ligesom hint bibelske Glædesaar et Gjenerhvervelsens,
et Indløsningens Aar, hvor «de, som var solgte,
løskjøbtes». Der er endnu den Dag idag Ungdom
at øse af dets Martsdage, Erfaring at hente af
dets Novemberdage.
Det er Jubelaaret, Sørgeaaret, Grænseaaret.
XXX.
/
Det er et stort Maleri, som under Studiet af
de oppositionelle, tilsidst revolutionære, Følelser og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
