Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
181
svale Aandepust og vender med attraamættet, rolig
og harmonisk stemt Sjæl tilbage til Musen.
Tilsidst bytter Eros og Musen endogsaa Roller: Musen
tænder lvjærlighedsflammen i dit Hjerte, og den
Elskedes Øje eller Barm skja’nker dig de skjønneste
Digtertanker."
„Og jeg tror," sagde Perikles, „at man aldrig
er saa træt, at Kjærligheden ikke er en
Vederkvægelse. Alle vi, der besjæles af en Trang til
Daad eller til aandelig Frembringelse, véd dette."
Saaledes samtalede de tvende varmhjertede
Mænd, der begge stod i deres Livs fuldeste
Blomstring.
Nu standsede en Bærestol udenfor
Sofokles’s Hus.
Aspasia steg ud af den. Hun var i
Kvinde-klæder. Sofokles gik hende i Møde og førte hende
til Perikles i den duftende Haves skyggefulde Gange.
Skjult for uvedkommende Spejderøjne. slog
hun Sløret tilbage, lod sin Himation, der var trukket
op over Baghovedet, glide ned over Skuldrene og
stod nu i sin lyse, med rige Bræmmer smykkede
Kvinde - Kiton. Det krøllede, gyldentbrune Haar
var ordnet i Bølgelinier omkring Tindingerne, og
paa Hovedet bar hun som eneste Smykke et bredt
Purpurbaand, der fra Issen snoede sig bag om de
rige Lokker. I Haanden havde hun en lille,
overordenlig nydelig formet Skjærm imod Solens Straaler,
og i Bæltet, der holdt Klædningen sammen omkring
Livet, sad en ikke mindre smuk Vifte, der havde
Form af et Blad og var malet med brogede Farver.
Det var første Gang, at Sofokles saå Aspasia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
