Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13 2
Fjortende Kapitel.
Panathenæerne.
Naar en stor Mand æres af sit Fædreland og
hædres af Verden, naar paa alle hans Veje
Højagtelse, Kjærlighed og Hjlding kommer ham i
Møde. saa gives der dog ofte ét Sted, hvor hans
Storhed skrumper sammen, hvor han føler sig lille,
hvor kolde eller endogsaa fjendtlige Øjne rettes
imod ham.
Og dette Sted er hans egen Arne, hans Hjem,
lians Families Skjød, Udgangspunktet for hans
Virksomhed.
Ogsaa Perikles syntes, at der slog ham en
fremmed og kold Vind i Møde, da han, i hvis Øre
de Jubelraab endnu lød. hvormed det atheniensiske
Folk havde modtaget ham, efter et Aars Fraværelse
paa Ny traadte over sit Huses Tærskel. Som den
sejrrig hjemvendende Agamemnon modtoges ogsaa
han paa Tærskelen af en paa hemmelige Anslag
rugende Hustru.
Rygtet om. at Aspasia i Milet havde færdedes
sammen med Perikles, og at hun paa Hjemrejsen
havde været ved hans Side, var naaet til Elpenikes
Øren og fra Venindens Mand kommet til Telesippes
Kundskab.
Perikles’s Hustru tænkte ikke paa at hævne
sig paa sin Ægtefælle, som Klytemnestra paa den
hjemvendende Agamemnon, hun havde ingen
fortærende Nessoskjortel til ham som Dejanira til den
troløse Herakles. Hun tænkte smaalig, smaalig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
