Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
183
og Aspasia nød den Triumf at se, at lian ikke
skyede hendes Selskab. Overfor ham vidste hun
«y
at udfolde en Art af Elskværdighed, der var
beregnet paa det Særegne ved hans Væsen. Men
bestandig kom hun i Samtalerne med ham tilbage
til hans lemniske Gudinde. Hun talede sig ivrig,
hun blev endogsaa heftig. Efter hendes Mening
stod Fidias nu paa en Skillevej, og hun haabede
at faa Indflydelse paa, hvilken Retning han
bestemte sig for. Hun vilde sætte Alt ind paa at
bryde hans kunstneriske Anskuelses Stivsind.
Atter og atter bebrejdede hun ham, at han
som Billedhugger intet Hensyn tog til Kvindens
naturlige Skjønhed.
Fidias forsmaaede i Virkeligheden de saakaldte
Modeller. Han bar i sig det fuldendte Ideal af
enhver skjøn Form. Saaledes var hans Kunstnerøje
helst rettet indad, og jo ældre han blev, des mere
forlod han sig paa sit indre Syn. Han var for stolt
til simpelt hen at eftergjøre og overføre den
umiddelbare Virkelighed i Sten eller Malm. Men det var
netop det, som Aspasia krævede af ham.
Da hun saaledes en Gang havde ført en ivrig
Samtale af denne Art med Fidias, og Mesteren var
gaaet sin Vej, sagde Perikles smilende:
..Du bliver jo næsten vred paa Fidias, fordi
han ikke vil gaa i Skole hos den skjønne
Virkelighed."
„Ja," sagde Aspasia; „i hans Sjæl findes kun
Idealerne til en saa at sige ubevidst og alvorlig
Skjønhed. Det var paa Tiden, at han ikke for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>