Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
165
være et tomt Navn; og naar Jomfruen er tugtig af
Naturen, saa maa Hustruen, som tilhører en Mand,
være det dobbelt af Kjærlighed, fordi hun ved at
opgive sin Blufærdighed ikke vanærer sig selv alene."
,,Din Anskuelse har Hævd for sig," sagde
Aspasia, „og er uden Tvivl retfærdig. Men den Grund,
du anfører for den, synes mig ikke at holde Stik
i enhver Henseende. Det sker dog ikke saa
sjeldent, at I Mænd overgiver eders Hustruer til
Lægernes Øjne og Hænder, om end kun i eders egen
jDersonlige Nærværelse. Det synes altsaa, som om
ikke Blufærdigheden er det højeste af alle Hensyn
og at heller ikke enhver Blottelse i og for sig er
utugtig."
Saa langt vare Perikles og Aspasia komne i
deres Samtale, da de pludselig bleve afbrudte ved
et Besøg af tvende Mænd, hvis samtidige
Indtrædelse i Huset højlig overraskede dem.
De to Mænd vare Protagoras og Sokrates.
..Hvorledes gaar det dog til," spurgte Aspasia
smilende efter den første Velkomsthilsen, „at to
udvalgte Mænd, om hvem jeg siden Festmaaltidet
hos Hipponikos bestandig har frygtet, at de stod
fjendtlig overfor hinanden, i Dag saa fredelig
betræder dette Hus sammen?"
„Jeg skal fortælle dig, hvorledes det gik til,"
svarede Sokrates, „siden du udtrykkelig ønsker at
erfare det. Vi To, Protagoras og jeg, kom fra
modsatte Kanter og stødte sammen udenfor dette
Huses Dør. Jeg for mit Vedkommende havde
allerede en Stund staaet paa Dørtærskelen, men tøvede
med at træde ind, fordi jeg umiddelbart i det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
