Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248
i bliver de til Mønstre for en uddannet
Veltalenheds-kunst."
..Hvad du dér siger, er sandt!" sagde Perikles.
„Og dog ejer Homeros i en vis Forstand alligevel
det, som jeg kalder ophøjet Enfold. Maaske er
det Hemmeligheden ved den højeste Kunst, at den
lader hin høje Enfold bestandig klinge igjennem
den uddannede Pragtstil og med Nutidens
Modenhed forener den oprindelige Naturfriskhed." —
Efter en fortsat Vandring paa nogle Dage
befandt de Rejsende sig midt iblandt det arkadiske
Hyrdelands vilde Bjergegne. De ledsagedes paa
deres Vandring igjennem Bjergene af indfødte
Hyrder, der ikke alene tjente dem som Førere
men, bevæbnede med Køller og tunge Lanser,
tillige udgjorde deres Bedækning. Højt over deres
Hoveder saå de Ørne kredse i Skyerne, medens
andre Fugle med skarpe Kløer og krumme Næb
under gjennemtrængende Skrig sloges paa
Klippetinderne; de saå Sværme af Traner, Stære og
Krager flygte for Høgen, der fra en eller anden
Bjergtop slog ned paa dem. Nu og da klang
Øxe-slag fra Skovens Dyb samt Braget af ældgamle
■ Stammer, der faldt for Skovhuggernes Hænder.
Af de vilde Dyr, der som oftest ’kun om Natten
brød frem fra deres Huler, krydsede intet deres
Vej. Men overalt i Arkadiens Skove fandt de
Jorden bedækket med de klarøjede Skildpadder,
der væltede sig tungt imellem Urter og Stene
eller varmede sig i Solen.
Saaledes vandrede da Perikles og Aspasia
gjennem de ensomme Skove, men medens de med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
