Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
265
en Hyrdepige, der elsker saa mange Ting, for ude
af Stand til at nære ømme Følelser."
Aspasia trak Perikles til Side og sagde:
,.Hvilke Øjne vilde mon denne enfoldige,
arkadiske Hyrdedatter, som sidder dér med Skildpadden
i Skjødet og venter paa, at den skal forvandle sig
til Guden Pan, hvilke Øjne vilde hun mon sætte
op. naar man pludselig forflyttede hende til Athen?
Hvor naragtig vilde hun ikke te sig, naar jeg lod
hende slutte sig til de to Smaapiger, som jeg har
taget til mig, og som man i Athen allerede
begynder at kalde min Skole?"
,.Hun vilde være en Ravn imellem Duer!"
svarede Perikles.
Men atter og atter følte Begge sig tiltrukne
af Pigens Fortællinger, fra hvilke en fremmed
Fantasi og en ligesaa ejendommelig Følelse slog dem
i Møde. Snart begyndte dog Aspasia at bytte
Roller med Arkadierinden, idet hun fra Tilhørerske
selv blev den Fortællende. Hun begyndte at
fortælle Hyrdepigen om Athen, indtil Perikles afbrød
Samtalen og opfordrede hende til sammen med
ham at gaa videre. Snart vare de dybt inde i
Skoven. Det var blevet Middag, Solen havde
opsuget Morgenens Fugtighed og med sine
opvarmende Straaler kaldt hele Skovbundens krydrede
Duft til Live. Paa Engene og imellem det
skovede Brænde stod et helt Krat af høje,
blomstrende Urter, hvis Aroma, forenet med Lugten
af Træharpixet næsten gjorde den friske Bjergluft
berusende. Rundt omkring peb Cikader i den
brændende Sol.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
