Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
..Allerede i lang Tid", sagde lian, ..har
Arka-dierne havt i Sinde at bygge et stort Tempel for
din Yndlingsgud. De henvendte sig til Fidias om
at smykke dets Frise med Billedhuggerarbejder.
Han viste dem til mig. Men de arkadiske Mænd
holder af at betænke sig, og der kan gaa mangt et
Aar endnu, hvis ikke Guden med sine dræbende
Pile minder dem om deres Løfte. Skulde de da
komme deres Plan og mig i Hu. da skal ogsaa
Frisens Billeder til evige Tider bære Vidnesbyrd
om den Ild. som du, Aspasia. opmuntrer mig til
at give frie Tøjler!"
..Vær helt og holdent dig selv," sagde Aspasia:
lyt ikke til de Koldes og Strenges Ord, og du
vil frembringe Xoget, som selv Dadlerne studsende
vil beundre!"
Fra dette Øjeblik af udslukkedes den sidste
Gnist af Nag mod Aspasia i Alkamenes’s Hjerte.
Han søgte atter og atter paa Ny hendes
Selskab, talte med hende om sine Planer og Udkast,
øste Begejstring og Belæring af hendes Ord, og
hun nægtede ham ikke. hvad han saa ivrig søgte.
Den følgende Dag blev Perikles tilfældig tvunget
til at gjøre en kort Udflugt uden Aspasia og lade
hende blive tilbage hos Alkamenes, Polykleitos og
et Par andre Venner, som han havde truffet i
Olympia. Efter en længere Samtale fjernede alle
disse Mænd sig undtagen Alkamenes. der med sin
sædvanlige Livlighed fortsatte Samtalen.
Ildfuldere og ildfuldere bleve Alkamenes’s Ord,
mere og mere brændende hans Blikke.
Men Alkamenes nøjedes ikke en Gang med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
