Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27
at lægge sin Lidenskab for Dagen, da han nu saå
sig alene med Perikles’s Hustru; han anslog ogsaa,
som det syntes ubevidst og uvilkaarlig, en Tone,
der havde en vis fortrolig Klang. Var han
berettiget dertil ved den Imødekommenhed, hvormed
fordum den kunstbegejstrede Milesierihde havde
indladt sig i en venlig Omgang med Fidias’s mest
begavede Discipel?
Aspasia bemærkede den fortrolige Tone med en
Følelse af krænket Stolthed.
Den glødende Alkamenes begyndte at anstille
Sammenligninger imellem hendes nuværende modne
Skjønhed og hendes tidligere ungdommelige
Blomstring. og talte tilmed om disse Former, som man
taler om Ting. hvormed man er grundig fortrolig.
Ogsaa dette saarede den højsindede Aspasia.
Alkamenes greb hendes Haand, mønstrede den
med Kjenderblikke, priste dens Skjønhed og sagde,
at den var ham en uudtømmelig Kilde til
kunstnerisk Belæring.
Aspasia trak sin Haand tilbage og mindede
ham om, at Theodotas Ynder havde været lige saa
uudtømmelige paa Belæring.
..Du er vred paa mig, fordi jeg har rost
Theo-dota!" udraabte Alkamenes.
..Har jeg nogensinde ladet dig undgjælde
derfor?" svarede Aspasia koldt; „fandt du mig Ijendtlig
imod dig, da vi gjensaas her? Har jeg ophørt
med at sætte ærefulde Forhaabninger til dig og
anspore dig. som den Dygtigste, til at naa de
højeste Maal? Jeg vidste, at du hadede mig. men
Alkamenes*s Kunst og Alkamenes selv er to for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
