Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
111
mellem Stenene og Sandbunkerne, og en ikke mindre
Vederstyggelighed var ham det gamle Mulæsel, der,
som allerede fortalt, ikke kunde linde sig i sin
Alderdoms ufrivillige Lediggang men efter gammel
Vane drev omkring paa Akropolis, og for hvilket
Perikles havde udvirket den Begunstigelse, at den
Skade, som det ved at græsse og rapse mulig
for-aarsagede paa fremmed Ejendom, skulde erstattes
af Statskassen.
Af smaa Aarsager fremgaa, som Ordsproget
siger, ofte store Virkninger.
Ivallikrates’s Mulæsel var blevet overmodigt
paa Grund af den aabenlyse Gunst, som det
atheniensiske Folk viste det, og fremtourede nu under
sin Omkringflakken paa Akropolis i den tøjlesløse
Opførsel, som allerede for længe siden havde bragt
Diopeithes’s Forbitrelse til det Yderste. Det vovede
sig uden Sky lige hen til Erektheions Helligdomme
og syntes ikke at linde Xoget saa velsmagende som
de Urter, der voxede indenfor Erektheions
Tempel-omraade. Det frygtede ikke de giftige Blikke, som
Diopeithes sendte det, ja neppe nok de fjendtlige
Puf, hvormed Tempeltjenerne søgte at jage det bort.
Det snusede endogsaa ligesom forhen undertiden
til de Offerkager, der af fromme Troende bleve
nedlagte paa det udenfor Erektheion, under aaben
Himmel staaende Zevs-Alter. Beklagede Diopeithes
sig over denne Gudsbespottelse hos Kallikrates,
saa beraabte denne med et Skuldertræk sig paa
Dyrets lovlige Forrettigheder og paa de offenlige
Skatmesteres Redebonhed til at erstatte den af Dyret
mulig anrettede Skade. Da Præsten saaledes Intet
8*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
