Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
opnaaede med sine Klager, havde han for længe
siden svoret det frække Dyr Hævn.
Tilsidst skulde det da ogsaa blindt styrte sig
selv i Fordærvelse og ubevidst sætte Kronen paa
al sin Ugudelighed. En Dag formastede det sig
nemlig til at liste sig igjennem den tilfældigvis
aabne og ubevogtede Dør ind i Erekthevs’s og
Athene Polias’s inderste Helligdom, og de
forfærdede Tempeltjenere traf dets forvovne Snude i
Færd med at gnaske en frisk Krans i sig, hvormed
man om Morgenen den samme Dag havde smykket
Gudindens ældgamle Træbillede.
Den næste Dag lokkede Diopeithes Kallikrates’s
Mulæsel hemmelig til sig’ og kastede en Kage for det.
Om Aftenen fandt man Dyret liggende livløst
ved Partlienons-Trappen.
Men en af Kallikrates’s Arbejdere havde i
Afstand set, at Erekthevspræsten havde kastet noget
Spiseligt for Mulæslet, og nu vare Alle overbeviste
om, at Dyret var faldet som Offer for Diopeithes’s
Hævn.
En Del svor at ville tugte ham derfor,
samlede sig udenfor Erektheion og overdængede
Præsten med høje Smædeord. Hvis ikke Mnesikles i
rette Tid var kommet til og havde skredet ind,
vilde det være gaaet Diopeithes ilde imellem
Hænderne paa Kallikrates’s Arbejdere.
Fuld var nu Vredens Skaal i Erekthevspræstens
Bryst. Han kunde ikke længer opsætte at skaffe
sig Luft og lægge Haand paa det store, i lang Tid
forberedte Hævnens Værk.
En stormfuld Nat, da Himlen var mørk og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
