Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124
„Og Hermippos er Anklageren!" uclraabte en
Anclen. „Komediedigteren Hermippos!"
„Det var at vente!" svarede en Tredie. „Jeg
har selv hørt Hermippos bebude det, efter at
Perikles paa Aspasias Tilskyndelse havde stækket
Komediens Vinger. „Vel an!" sagde han; „naar
man lukker vor Mund paa Skuepladsen, saa maa
vi aabne den paa Agora!"" —
Sjeldent havde en Anklage sat Atheniensernes
Sind i en lignende Bevægelse, sjeldent var
Uenigheden imellem Partierne blusset op i en saadan
Grad som nu ved Anklagen af Perikles’s Hustru,
og med ikke ringe Utaalmodighed saå man den
Dag i Møde, da Klagen offenlig skulde forhandles
for Heliasterne.
Paa samme Tid kom Fidias tilbage fra Olympia
til Athen, og Diopeithes var ikke lidet rasende, da
han nu igjen saå den ham forhadte Mand hyppig
vandre frem og tilbage paa Akropolis for at
samtale med Mnesikles og Kallikrates eller ved sit
Raad fremme Arbejderne paa Propylæerne.
En Dag fik Diopeithes, som han stod bag
Erektheions Søjler, Øje paa Fidias i Selskab med
sin forhenværende Yndling Agorakritos. De to
Mænd gik en Tid lang i Samtale op og ned
imellem Parthenon og Erektheion; derpaa nærmede
de sig en Marmorblok, der laa i umiddelbar
Nærhed af Diopeithes — hvem Ingen af dem havde
bemærket — tog Plads paa Stenen og fortsatte,
sidsiddende her, deres Samtale. Det var let for
i’
Erekthevspræsten at høre hvert Ord, som de sagde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
