Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
129
Reb og Klæder. Han samlede Rebene
omhyggelig op og talte dem daglig. En Hund, der
var blevet skabet og derfor var jaget bort af sin
Herre, var kommet løbende til ham og havde siden
været uadskillelig fra ham. Menon var en
ondskabsfuld, lumsk Natur, og hans største Fornøjelse syntes
at være, naar han kunde stifte Ufred eller volde
anden Ulykke blandt Folket. Han syntes
gjennemtrængt af en hemmelig Hævnfølelse, og Alt, hvad
han gjorde, syntes beregnet paa at hævne Slaveriet
paa de frie Undertrykkere. Med Forsæt anstillede
Krøblingen sig mere forrykt end han var for
skamløst at slynge Athenienserne de djærveste
Sandheder lige i Ansigtet og for overhovedet at turde
vove Alt, hvad man ikke vilde have tilgivet et
Menneske, der var ved sin fulde Forstand. Han
var altid at se paa Agora eller paa et andet
offenligt Steel, og selv paa Akropolis var han blevet
hjemme, hvor han drev omkring imellem de talrige
Arbejdere. Thi han befandt sig vel overalt, hvor
der vrimlede af Mennesker, og hvor han kunde
spille sin træske Rolle.
Men i Særdeleshed havde han befundet sig vel
paa Akropolis fra det Øjeblik af, at han havde
mærket, hvorledes Erekthevspræsten Diopeithes og
Bygmesteren Kallikrates med Forbitrelse
bekæmpede hinanden. Han syntes at have sat sig
til Opgave at hidse Erekthevspræstens
Tempeltjenere og Kallikrates’s Folk imod hinanden. Han
lod sig ogsaa villig bruge som Bagtaler eller som
Spejder. Han tjente begge Partier, og han hadede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
