Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
»
dem begge lige meget, ligesom han hadede Alt,
hvad der var fribaarent og atheniensisk.
Diopeithes selv talede undertiden med ham og
lærte snart dette Eedskabs Brugbarhed at kjende.
Tiggeren opholdt sig jo bestandig iblandt Folket,
udspejdede og belurede Alt. Ingen troede, han
behøvede at skjule Noget for den Tossede, og
Menons onde Tunge og bidende Vid gjorde ham
lige saa afholdt som frygtet paa Torvet og i
Gaderne.
Menon og Diopeithes kjendte altsaa hinanden,
og de forstod hinanden ret godt. Det hemmelige
Hads og deres Hævntørsts Instinkt gjorde den
lamme Tigger og Præsten til Forbundne.
..Hvorfor er du vred paa Fidias?’4 begyndte
Diopeithes.
..Gid Helvedhunden maa snappe efter ham med
sine hundrede Hoveder paa én Gang! — Den
hovmodige Slyngel! Altid sparkede han mig ud ad
Døren, naar han mærkede, at jeg varmede mig ved
Smelteovnene i hans Værksted — jeg var en
Vanskabning, hed det — „Du er et Utyske, Menon,"
sagde han, „et Fugleskræmsel" — han vikle kun
se olympiske Guder og Gudinder omkring sig —
Ha, ha, ha — Gid Lynet maa ramme ham, ham
og alle Atheniensere!"
..Du opholdt dig altsaa oftere i hans
Værksted ?•’ r - ■ l&fe
..Han saå ikke altid mig, men jeg saå ham
— Menon véd at krybe sammen i Krogene — jeg
saå ham øve sit tomme, pralende Dagværk —
jeg saå ham og hans Folk tumle med den hvide
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
