Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-230
Men de Unges Hoveder vare endnu halvt
om-taagede af den bakkiske Rus.
..Hvorfor forfærder Pigens Tilstand dig saa
meget?" raabte de. „Véd du. hvad hun fejler,
saa tal!"
„Fjerner jer!" gjentog Perikles.
„Hvad er det? hvad er det?" spurgte
Alkibiades.
„Pesten!" sagde Perikles dumpt og sagte.
Saa stille dette Ord end var udtalt, slog det
som et Lyn ned i Forsamlingen.
Alle forstummede, blegnede og for tilbage.
Pigerne begyndte at jamre sig — selv Aspasia
var dødbleg og syslede skjælvende med den
fortabte Yndling.
Simaitha blev bragt bort. Gjæsterne begyndte
blege og stumme at fjerne sig.
Ikkun Alkibiades, skjønt den mest berusede
af dem Alle, fik sin Fatning tilbage.
„Skal vi saaledes give tabt for de mørke
Magter?" udbrød han, idet han greb et Bæger.
„Skal vor Kamp have været forgjæves? — Hvad
jager jer fra hinanden, mine Venner? Krystere,
som I er! Men om I saa Alle taber Modet og
skjændig overgiver jer, jeg gjør det ikke! Jeg
trodser baade Pesten og alle Hades’s Rædsler!"
I denne Tone vedblev han at tale, indtil han
tilsidst mærkede, at han stod ganske alene i den
forladte Peristyl imellem henkastede Kranse og
halvtømte eller væltede Bægere.
Han saå sig omkring med glasagtige Øjue.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
