Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-231
„Hejda!" raabte han, „hvor er I henne, I lystige
Ilthvfaller ?"
„Alene!" vedblev han, „ganske alene! De
har forladt mig Alle — Alle! Glædens Rige er
lagt øde — de mørke Magter sejrer!"
„Velan!" raabte han tilsidst, idet han slyngede
Bægeret fra sig. „Farvel, skjønne Ungdomsglæde!
— Jeg gaar til Hipponikos!"
Fire og tyvende Kapitel.
Satyren og ßakkantinden.
I hin paa Begivenheder saa rige Nat, i hvilken
Simaitha blev kronet som Glædens Dronning ved
det glade Lag i Perikles’s Hus, medens
Bakkanternes blussende Fakler lyste op i alle Athens
Gader, i den samme Nat sad en Ulykkesfugl, en
Ugle med mørke rullende Øjne, oppe paa det
ensomme, stille Akropolis, paa Parthenons tilslørede
Gavl. og lod uafbrudt sit natlige, gjennemtrængende
og uheldvarslende Klageskrig lyde
Fra Stadens Gader klang Festlarmen dæmpet
herop, og i denne blandede sig paa sælsom Vis
Uglens natlige Skrig fra Parthenons-Gavlen.
Langt ud i den mørke Nat lød det fra
Akro-polis’s Tinder som et Dødsbudskab.
Det var i Virkeligheden ogsaa et saadant.
Thi netop i det samme Øjeblik, da den unge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
