Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-235
kom sig, slåp ikke for let Kjøb derfra. Lige
til de yderste Lemmer hærgede Sygdommen ofte
Legemet. Fødder, Hænder og andre Lemmer
visnede hen, bleve lamme eller grebne af en
ødelæggende Betændelse. Selv Synet gik ikke sjeldent
tabt. Hukommelsen og Dømmekraften tog Skade,
mange Helbredte bleve idiotiske, og der fandtes
dem, der, naar de igjen rejste sig fra Sygelejet,
ikke længer kunde huske deres eget Navn.
Alle Hjælpemidler vare uden Virkning. Paa
Hippokrates’s Raad bleve store Baal antændte, da
man vilde have lagt Mærke til, at Smedene, der
bestandig arbejdede i Nærheden af Ild, sjeldent
bleve angrebne.
Men Ondets Magt voxede blot mere og mere.
Da Videnskaben viste sig afmægtig, søgte man
Hjælp hos Overtroen. Aldrig havde de utallige
Soningsofre, Renselsesskikke og Besværgelser, som
stod til Hellenernes Raadighed, fundet ivrigere
Udøvere.
I de første Uger havde Staden gjenlydt af
Dødsklager og været opfyldt af Ligtog, der fulgte
de af Soten Bortrevne til Gravene eller Ligbaalene.
Men da Dødeligheden tog Overhaand, og
Smitten fra de Syge eller Ligene udbredte Angst
og Rædsel, saa at endogsaa Mange døde forladte
og ensomme i de tomme Huse eller paa selve
Gaderne, da bleve de hellige Skikke forsømte.
Man ståk ikke længer den Døde Obolen i Munden
til den underjordiske Færgemand, man trykkede
ham ikke længer nogen Kage i Haanden til at
forsone Helvedhunden med; han blev ikke længer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
