Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-256
Saaledes talede paa denne Dag Perikles til
den ædleste af sine Venner. —
Endnu en Gang voxede den hærgende Farsots
Magt.
Det var en mørk og stormfuld Xat. Koldt
blæste Vinden ned over det attiske Land fra
Piu-dos’s Kløfter og Toppe. Mørke Bølger slog imod
Stendæmningerne i Piræevs. Skibene i Havnen
slingrede op og ned, deres Planker bragede, deres
Ror hvinede. I Athens mennesketomme Gader
legede Vindene som Spøgelser med de forladte
Huses aabne Dørfløje og for hylende gjennem de
øde Peristyler. Man vidste undertiden ikke, om
det, som man hørte, var Vindens Hylen og Hvinen
eller jamrende Mødres Klager og Sukke. Sorte
Skyer Høj hen over Parthenons Tinder, Gavle og
Marmorbilleder. De som Offergaver ophængte
Skjolde slog klaprende mod Arkitraverne. paa
hvilke de hang. Uglerne skreg. Athene
Proma-kos’s med Lanse og Hjelm bevæbnede Kæmpebillede
skjælvede paa sin Granitsokkel.
I denne mørke, stormfulde Xat, da Enhver
holdt sig i sit Huses Indre, og Gaderne laa som
fejede tomme, tiakkede en Mand omkring, drevet
af en sælsom Uro. Denne Mand var Sokrates.
Endnu var han sin gamle Vane tro at strejfe
gjennem Gaderne om Xatten i vild Tankejagt, selv
mere jaget afsted af Tankerne end jagende efter
dem. Saaledes flakkede han da nu ogsaa i denne
Xat omkring i Blinde, ligesom drevet imod et
ukjendt Maal.
Han naaede ud til Ilissos’s øde Bred, hvor de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
