Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-257
nedbrændte Baal laa, og hvor den gale Menon sad
i Askedyngerne og mellem de glødende Kul. Den
Gale talte højt med sig selv, pustede paa Kullene
og varmede sig ved dem, idet han nu og da tog
sig en Slurk af en Flaske ædel Kiervin, som han
havde fundet i et af Pesten hærget Hus, hvis
Forraad var blevet et let Bytte for Ligbærerne.
Hist og her stødte Sokrates’s Fod i Mørket
paa ikkun halvt forbrændte, forkullede Lemmer.
Han fortsatte sin Vej uden Maal og Med. Da
følte han en Duft af Violer slaa sig i Møde. Han
nærmede sig og stødte paa en Brønd, omkring
hvilken der efter atheniensisk Skik var plantet
Violer. Blomsterne duftede saa sælsomt. For at
køle sin varme Pande, bøjer Sokrates sig ned, og
hans tørre Læber søge det læskende Vand. Men
ogsaa her griner Døden ham i Møde, og snart
bliver den sælsomt blandede Violduft ham klar.
Den besudlede Bølge bærer et Lig. et Lig af en
af de Ulykkelige, som den fortærende Tørst endnu
i Dødskampens Øjeblikke har drevet til Brønden.
Gysende for Sokrates tilbage. Men derpaa
fattede han sig. plukkede en af Violerne,
betragtede den længe tankefuld og sagde: ..O, I attiske
Violer, hvem vil i Fremtiden endnu prise eder og
de violbekransede Atheniensere, naar eders livsalige
Duft er saa hæslig blandet med Forraadnelsens
Stank?"
Han vankede dybere ind i Gaderne, hvor
Dørene klaprede i Stormen, og Mødrene jamrede
ligesom i Væddestrid med Vindene. Han saå op imod
Akropolis og saå de sorte, tungt nedhængende og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
