Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-258
sønderrevne Skyer, der sammen med de skrigende
Ugler, ligesom Ulykkesaander, fløj omkring Athene
Promakosrs Kæmpebillede.
Det forekom Sokrates, at disse Aander
sænkede sig ned imod ham, og som jaget afsted med
dem efter sig, ilede han paa Ny videre. Pludselig
fandt han sig udenfor Perikles’s Hus.
Han blev staaende. Hvor ofte havde han
ikke overskredet denne Dørtærskel, og hvor lang
Tid var nu ikke forløbet, siden han sidst havde
betraadt den!
Han nærmede sig ligesom ubevidst og
uvilkaarlig Porten. Han mærkede, at den ikke var
aflaaset, og der var ingen Dørvogter.
Han traadte ind. Indgangshallen var tom.
Ingen Lyd mødte ham fra det Indre. Den Stilhed,
der omgav ham, var forfærdelig.
Fra Peristylen faldt et svagt Skin fra nogle
viftende ’Lys ud imod ham.
En kold Gysen greb ham, han vidste ikke
hvorfor. Men en ukjendt Magt drev ham videre.
Da tik han midt i Peristylen Øje paa et med
Purpurpuder opredt Leje. Paa Purpurpuderne laa
en Afsjælet, med Legemet indhyllet i skinnende
hvide Klæder og med Panden omkranset af
Vedbendens grønnende Ranker.
Ved det udstillede Dødslejes Side sad en
Kvinde med sænket Hoved, bleg og stum som et
Billede af Sten.
Sokrates blev i Baggrunden. Som tryllet fast
til Jorden blev han staaende stille. Hans Øjne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
