Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23
hinanden (se afsnit V). Man gaar frem akkurat som der be
sirevet:
Eks. 3 324 — 531.
3 ! 108 — 177.
36— 59.
Det stsrste fcelles maal er da produktet af de anvendte divisorer,
her: 3X3^9. 9er altsaa det stsrste tal, som gaar op i
baade 324 og 531.
Det stsrste f celle s maal for to tal kan ogsaa findes saaledes:
Eks. 324 og 531.
324) 531 (1
324
207)324(1
207 Det mindfte tal (324) divi
deres i det stsrste (531), resten
(207) i den foregaaende divisor
(324), resten (117) i foregaaende
divisor (207) o. s. v. indtil divi
sionen gaar op. Den sidste be
nyttede divisor (9 se eks.) er da
det stsrste fcelles maal.
117)207(1
117
90) 117 (1
90
27) 90 (3
81
9) 27 (3
27
Almindelig brsl.
Istedetfor at udtrykke en kvotient, f. eks. 6 : 3 paa den alminde
lige maade med divisionstegn mellem, kan man ogsaa skrive en vand
ret streg. Over oenne skrives dividenden, under skrives divisor,
saaledes :
3
hvilket udtales seks tredjedele.
I dette tilfcelde er det vistnok mere tungvindt at skrive kvotien
ten paa denne maade, altsaa S istedetfor 2. Gaar divisionen derimod
ikke op, som f. eks. 5 : 3, vil man let indse nytten af at kunne
skrive kvotienten som Z. Talrcekken mangler nemlig dette tal.
Altsaa 6:3^5^-2.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
