Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Om Produkterne - Planteriget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vinter, naar der har lagt sig Iis, paa en Maade fiske den
op igjennem Huller paa Jserr, og fra dette ene Punkt, 100
Alen sra Husene blive over 100 Mennesker en vis Deel af
Aaret forsvnede med dette ei uvigtige Fodemiddel. Eti anden
Art er deri saakaldte rode Tang, der er mindre og ikke saa
almindelig, meest sorekommmende paa Stromstesderz deii spises
hellere. Begge disse Sorter spises ogsaa til Tider, naar
andre Fodemidler haves; derimod gives der en mindre, men
meget udbredt Art, med hvilken Strandbredden næste11 overalt
er besat, men som kun nvdes ved indtræffende Hungersnod
Vi maae dog erindre,athvad Tang i Almindelighed angaaer,
da gives der flere-« andre og as Naturen mere begunstigede
Lande, i hvilke samme ikke er foragtet som Foderniddel. I
Japarr skal den endog vai«e en Handelsartikeh som for-sendes
til det Indre af Landet.
. Jslandsk Mos findes i Gronland i overordentlig Mængde-.
vapigst er det vel ude paa —Derne, hvor det danner sammen-
hængende Kager, der heelt ridsvlde sugtige Fordvbninger mellem
Stenenez men der er det ogsaa mindst, har sine treevlede
Blade og morkebrnun Farve. Paa nogle Steder og navnlig
paa Fastlandet groer det mere blandet ind imellem andet Mos
eller Græs, ligeledes paa sugtige og flade Strækninger ellet’
i Kloster ved Sideri as Vandlob; det har der meget bredere,
kraftigere Blade og en 1vsere, nederst næsten hvid Farve med
enkelte rode Pletter. Om det morkere og det lysere ere to
forskjellige Arter, er mig ubekjendt; men de gaae over i hin-
anden og hvad Smagen or; Bestanddelene angaaer synes der
inge11 Forskjel at være Dette Mos har som bekjendt været
meget anpriist for sine medicinste Egenskaber, men dessorudett
ansees det paa Jslaird for et godt Fodemiddel, og er ei heller
ganske ukjendt som saadant i Norge. Gronlcenderne vide al-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
