- Project Runeberg -  Henrik Stampe /
58

(1891) [MARC] Author: Johan Henrik Deuntzer
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

58
Konge som Skalkeskjul for sin Myndighed1), og dog havde
sat sit Navn under en Dødsdom, i hvilken den sande For-
brydelse ikke var nævnt. Heldigvis foreligger der imidler-
tid ikke tilstrækkelig Grund til at antage, at Stampe har
anset Kongens Sindssyge for saa stærkt udviklet, at han
var totalt utilregnelig2), og i alt Fald har det al Sandsyn-
lighed for sig, at Stampe har været overbevist om Doms-
præmissernes Tilstrækkelighed, hvad enten man forudsatte,
at Kongen var aandsfrisk eller ei.
Gjennem Dommens uklare Motivering gaar der to noget
forskjeilige Tankerækker, der dog paa flere Punkter berøre
hinanden. Fra først af synes det at have været Tanken, i
Overensstemmelse med Montesquieus dengang gængse Lære
om det absolute Monarki og Despotiet som to baade i For-
maal og Yirkemaade vidt forskjellige Regeringsformer, at
bygge Dommen paa, at Struensee havde forbrudt sig mod
Folket ved at krænke den danske Statsforfatning, der vel
hjemlede et Enevælde men ikke et Despoti, thi Kongens
Magt var efter sin Oprindelse og historiske Udvikling be-
regnet paa at fremme Statens Vel, og han var bundet ved
Kongeloven som en uforanderlig Lov, jfr. Kongelovens Art.
3. Efter dette Synspunkt, som man ofte møder i Stampes
Erklæringer, har Struensee brudt Statsforfatningen dels ved
at overtræde Kongelovens Art. 7, om at Kongen altid selv
skal underskrive alle Regeringssager, hvilket vel ikke kunde
’) Hverken 6—4—1 eller Kongeloven vilde iøvrigt have været anvende-
lig paa et saadant Forhold, der altsaa i alt Fald maatte straffes
arbitrært, og som nnder de givne Omstændigheder kun i ringere
Grad, om overhovedet, kunde anses for strafbart jfr. dog N. Lassens
anf. Afhandling.
s) Det maa erindres, at Struensees interessante Fremstilling af Kongens
Aandstilstand, som N. Lassen meddeler, ikke har været Stampe be-
kjendt paa Dommens Tid jfr. Afhandlingen. 245, og at Stampe i den
senere Tid næppe mere end Andre har liavt Adgang til personligt
Samkvem med Kongen, hvilket Struensee jo søgte at forhindre saa-
vidt muligt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 07:56:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hstampe/0066.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free