Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59
tages aldeles bogstaveligt men dog ikke taalte en saa vidt-
gaaende Tilsidesættelse, som Struensee havde bevirket, dels
ved at føre et despotisk Regimente, hvorved Folket „syntes
paa engang at se sig henrykket under et andet og øster-
landsk Klima," og denne hans Herredømmes despotiske Ka-
rakter belyses ved en Kritik af forskjeilige af hans Rege-
ringshandlinger og hele Adfærd. Denne Betragtningsmaade
havde imidlertid den Mangel, at der ikke kunde paavises et
bestemt Straffebnd for saadan Krænkelse af Forfatningen.
Derfor fremhæver Dommen tillige Struensees Forhold som
en Forbrydelse mod Kongemagten og lægger endog, som
det synes, Hovedvægten herpaa. Den paaberaaber sig
Kongelovens Art. 26, hvorefter Straffen for Høiforræderi
skal ramme den, der erhverver eller tilsniger sig noget, der
i en eller anden Maade kunde være Kongens absolute suve-
ræne Enevoldsmagt til Afbræk og Forfang, og det er af
selve disse Udtryk og Artiklens øvrige Indhold aldeles klart,
at Straffen er forskyldt, hvad enten Vedkommende har
handlet med Kongens Samtykke eller ei. Hvorledes Dom-
men mener, at Struensee har gjort Afbræk og Forfang i
Enevoldsmagten, er ikke ganske klart, men der sigtes vel
dels til, at Kongen faktisk ved den til Struensee overdragne
Myndighed blev ude af Stand til at gjøre sin enevældige
Villie gjældende, dels til den Misstemning mod Kongen,
som et Despoti maatte fremkalde.
Efter Nutidens Retsanskuelse er Dommen næppe hold-
bar1), allerede fordi det er i det mindste meget tvivlsomt,
om Ordene i Kongelovens Art. 26 kunne antages at sigte
til andet end saadanne Handlinger, hvorved der sættes en
retlig Skranke for Kongens enevældige Magt, som han ikke
eller ikke uden særlig Anstrængelse atter kan Ijerne. Men
selv bortset herfra kan det ikke erkjendes, at den enevæl-
dige Konges Villie retligt var indskrænket end ikke ved
’) Jfr. N. Lassens Afhandling. 233.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
