Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 9. Naturforskning og Romantik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
127
lende Vid spottet Oplysningsmændene. Et stort Digt efter
en middelaldersk Folkebog, »Oktavianus«, havde i den
sidste Tid beskjæftiget ham. Paa den Tid, da Steffens nu
kom til at leve sammen med ham, var det Tungsind, der
saa ofte varTiecks Ledsager i Livet, slærkcre end
almindeligt; ofte følte han Lyst til at begrave sig i et Kloster for
at fly Verden; hans Ungdoms Paradis syntes tabt for ham.
Han fordybede sig gjerne i Bohm es1) Skrifter, især hans
«Aurora» eller Morgenrøde, ofte ogsaa i Kirkefædrene; der
var en katholsk Retning i Tieck, uagtet han aldrig selv
traadte over2).
Steilens, som boede i Th ar and, gik hver Dag den
korte Vandring gjennem den smilende Egn ind til Dresden,
og snart var han en daglig Gjæst i Tiecks Hus. Ofte traf
de ligeledes sammen hos Hofsekretær Ernst, der var gift
med en Soster til Schlegelerne. Med følles Deltagelse
fordybede de sig i Böhme og Mystikernes Skrifter. Af deres
Samtaler fremstod Tiecks Æventyr * Hunebjerget ®; del
fantasliske Indtryk, som Synet af de norske Fjelde havde
gjort paa Steffens, gav Tieck Anledning til i denne
Digtning at fremstille et Menneske, der paa en dæmonisk
Maade drages bort fra sit stille, rolige Liv af Begjærlighed
efter al lære Bjergenes Hemmeligheder al kjende, og som
i Vanvid mener at have opdaget store Skatte. Del er
Naturens hemmelige Magt over Mennesket, han her har søgt
at fremstille3).
Tieck besad et næsten enestaaende Talent for
Skue-spilkonsten; i hans tidlige Ungdom var det især bleven
udviklet i Rcichardts Hus, hvor der blev spillet meget, og
’l Jukub Böhme, Skomager i Gorlllz, † 1624, var en dybsindig
Theo-sof, der ofte havde Syner og Aabenbarclscr. Hans Hovedværk
•Aurora« er fra 1612. — Romantikerne sværmede l det heie for
IJohme. Novalis indviede 1 et Digt Tieck til «Morgenrodens
Korkynder-.
’) Hans Hustru Amalie, r. Alberti. Soster til Reichardt« Kone, blev
derimod Katholik, ligçsom ogsaa hans Datter Dorothea.
’) »Der Runenbcrg«, optaget I •Phantasus«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
