Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 9. Naturforskning og Romantik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
hans fordelagtige Ydre og smukke, omfangsrige Stemme
støttede paa heldigste IVIaade denne Begavelse. Skjøndt
han paa Grund af sin Faders Uvilje mod Standen ikke blev
Skuespiller, fandt han dog Anvendelse for sine glimrende
Evner ved Oplæsninger af Skuespil, helst af sine Yndlinger
Shakespeare, Kalderon og Holberg. Del var en stor
Nydelse at være Tilhører, og i Tidens Løb vandt disse
Oplæsninger en vel fortjent Berømmelse, saa at baade
Tyd-skere og Udlændinger lærte at skatte Tiecks Læsepult «som
den første Skueplads i Tydskland-. Steffens havde den
Fornøjelse engang at se ham foredrage et komisk Stykke,
der blev digtet paa staaende Fod; Elskeren var en
Orangutang, og det gjorde stor Virkning.
Delte Samliv med Tieck og med Fr. Schlegel, soin i
denne Sommer opholdt sig i Dresden, kastede et Lysskjær
over Steffens’ Liv paa dette Tidspunkt. Han var fuld af
ungdommeligt Livsmod, og hver Dag hilste han med ny
Glæde; hans Aand udvikledes i nye Retninger. Ved disse
sine Venner lærte han nu Italiens, Spaniens og Englands
lidligere Digtere at kjende; ogsaa Tydsklands
Fortids-Digtning i Middelalderen traadte ham nærmere. Ligeledes
Konsten. Hans Sans for denne var egentlig vakt pludselig
ved hans første Besøg i Dresdener-Galleriet, men nu blev
den udviklet. Der var rig Lejlighed dertil i Dresden; han
omgikkes med mange unge Konstnere, og der var
overhoved vakt en levende Sans for Konsten ved
Romantikernes Virksomhed. Navnlig da for Malerkonsten; thi
Billed-huggerkonsten er ikke romantisk, men med sine bestemte,
afgrænsede Former er den nærmest et Udtryk for den
antike Verdensanskuelse; Maleriet derimod kan fremstille det,
som ikke bestemt er til Stede, men anes, kan antyde en
Idee, der dæmrer i Baggrunden, og bliver derved
romantisk. Thi Jean Paul har vel Ret, naar han konstnerisk
betegner det romantiske som det, hvor Rummets Grænser
ophøre, (saaledes som ved Solens Nedgang, endnu mere
ved Maaneskin,) eller blive ubestemte og gaa over i
hinanden, medens vi ane noget uendeligt og ligesom kige ind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
