- Project Runeberg -  Henrik Steffens. Et Lifsbillede /
146

(1881) [MARC] Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10. I Kjøbenhavn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Uti

dem var end mere forøget, da han havde faaet Brev fra
Goethe med Opfordring til at deltage i en ny
Jenaer-Litteraturtidende, der skulde sættes i Gang, og som skulde
være Hoved-Organet for den poetisk -filosofiske Udvikling.
Det viste jo lydeligt nok, hvorledes Steffens var skattet
blandt de ypperste i Tydskland. Tidenden kom ogsaa i
Gang, de ivrigste Romantikere var Medarbejdere, og den
udgik i fire Aar, men Steffens vsfr for optaget af sine andre
Forehavender til at yde noget dertil.

Den lite Novembur (1802) begyndte Steffens sine
Forelæsninger. De holdtes paa Ehlers Kollegium i
Kannikestræde og var offentlige; selv boede han nu ogsaa
i denne Gade. Eftersom Dagen nærmede sig, da han
skulde træde offentlig frem, blev lians Sind mere alvorligt
stemt; han kjendte den Modstand, der var imod ham, han
vidste, at hans Venner var faa og for største Delen unge
Mennesker uden Anseelse; hans Fremtid vilde sandsynligvis
ved disse Forelæsninger finde sin Afgjørelse, Del stod
tillige klart for ham, at hvad hau nu skulde forkynde, stod
i en skjærende Modsætning til den herskende Tankegang
og umuligt kunde undgaa at vække Forargelse. Dog, det
lik saa være; han følte et Kald over sig, og i den sidste
ensomme Time samlede han sig i en inderlig Bøn til
■ Erkjendelsen Gud», «maaske den førsle sande Bøn siden
min Barndom», siger lian. Styrket og gjennemtrængt af
Alvor kunde han nu træde frem til Kamp. I del sidste
Øjeblik kom hans Venner Øhlenschlæger og Karl Heger
for at folge ham. Da de kom over til Kollegiet, fandt de
Porten, Trapperne, Høresalen tæt fyldte af Mennesker,
endog Vinduerne var besatte; kun med Møje kunde
Steffens trænge sig frem til Katedrel. Men da han nu stod
dér, var al Angst ligesom blæst hort; han følte, at han
stod netop, hvor han skulde staa.

Og hvad talte han saa om? Ja, de ni første
Foredrag har han selv udgivet1), saa deraf kan man danne

■) Steffens: Indledning til :llosoflsko Forelæsninger, Kbhvn. 1803.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 07:56:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hsteffens/0158.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free