Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10. I Kjøbenhavn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
147
sig en Forestilling om det, men det bedste savne vi dog,
det varme, levende Ord, saadan som det flod fra hans
Læber. Hvad vi have, er kun et afbleget Billede, og ved
at betragte det ville de fleste vel snarest fole sig skuffede;
de mange fremmede Konstord virke allerede noget
frastødende, og vi, der leve i en anden Tidsalder, have ondt
nok ved at forstaa, hvorledes adskilligt af det kunde være
saa tiltalende. Men paa den anden Side findes der ogsaa
Partier, der tilfulde bære Vidnesbyrd om den aandfulde
Personlighed, hvorfra de stamme. Vi kunne her kun pege
paa nogle Enkeltheder, men maa forøvrigt henvise til selve
Imogen, der er et ganske enestaaende historisk
Mindesmærke i den danske Litteratur.
llan forudsætter hos sine Tilhørere intet andet end
almindelig Dannelse, Trang til at kjende Tingenes
egentlige Væsen og Evne til at sammenfatte de enkelte Dele til
et stort hele. Han vil give dem et betydningsfuldere Bfik
over Livet og Tilværelsen end det, som den almindelige
Erfaring og det indeknebne daglige Liv leder os til. Han
fører Tanken hen paa Spinoza. Til alle Tider har
Mængden havt en fejg Gru for all overordentligt, derfor
anfaldt man denne stille Tamkcr med Beskyldning for
Atheisme, ligesom man havde brændt Vanini og Bruno paa
samme Beskyldning og i vore Dage fordrevet en af de
religiøseste og aandfuldeste Mænd (Fichte) fra hans
velsignelsesrige Virkekreds.
Han taler bevingede Ord til Aandslivels Pris. Man
tænke sig al højere Videnskab og Poesi og Konst
forsvunden fra Jorden; man tage enhver Blomst i
Menneskelivet hort; man opdrage Kvinden til en Kjokkenurt, der jo
ikke maa blomstre, og Manden til eu Foderurt, for det alt
opslugende Uhyre, Nutiden; man feje alt Liv bort, at
Forstandens nøgne Stengrund ene bliver tilbage! — (Det var
stærke, men ikke usande Udfald mod Tidens saakaldte
Oplysning). — Hellige, glansfulde Billeder af det evige,
I blive, naar alt endeligt forsvinder; I vise hen til en
højere Egu, hvor alt er urokkeligt! Dér luer, i aldrig for-
10*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
