Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10. I Kjøbenhavn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
151
disse en ny Verden Imr rejst sig med Kirker og Klostre,
saaledes er det gaaet i Historien. Den ny Tid er kommen
ved Kristendommen, der nu for Fremtiden er den
inderste Kjærne i al Historie. Dog se vi indenfor denne
en Udvikling, der har nogen Lighed med Oldtidens. Den
Mennesket indgroede Tilbøjelighed til at bringe Religionen
anskuelig ind i Tilværelsen har frembragt en ny, kristelig
Mythologi i Katholicismen. De katholske Myther have
en indre Sandhed, de ere Poesi. Af dem har der videre
udviklet sig en katholsk Konst, dog med en væsentlig
Forskjel fra den græske i Oldtiden; thi Grækerne naaede
frem til det Ideal, de stræbte efter, den Skjønhed, som
var deres Maal; i Middelalderens Kristenhed var der ogsaa
en herlig Drift, men da Maalet ikke var et endeligt, kunde
den aldrig tilfredsstilles; der var en Længsel, som forblev
uløst. Tiden var storslaaet, disse Kampe mod de vantro,
disse Korstog, denne glødende Andagt, — og hvor poetisk
var den ikke! Men den rette Katholicisme gik til Grunde,
dens Myther tabte sin Betydning; dog før »in Bortgang
forevigede den sig ved udødelige Mesterværker af Malere
og Bygmestere.
Saa fremstod Protestantismen, den ægte
Religiøsitet, med en uendelig Længsel, men uden Billede, uden
Mythologi. Den greb den ædleste og bedste Del af Evropa,
og en Række blodige Kampe maatte Qnde Sted mellem det
ny og det gamle.
Og hvorledes staar det nu til? — Den nærværende
Tids Særkjende er en Irreligiøsitet og en Prosa, som
Historien aldrig har set før, men den har sit Forbillede i
Romertiden. Det franske Folk er det mest prosaiske af
alle, hos dem blomstrer kun Forstanden, Frankrig har
ingen sand Poesi, hvorimod den saakaldte «Oplysning«
er udgaaet derfra. Franskmændene kunne være vittige,
men den højere Aand kjende de ikke. Den franske
Oplysning har nu en Tidlang faaet mere. og mere Overhaand
trindt omkring; den har sammenskrumpet Blikket for det
høje. Men f Tydskland har noget andet og bedre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
