- Project Runeberg -  Henrik Steffens. Et Lifsbillede /
152

(1881) [MARC] Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10. I Kjøbenhavn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

152

begyndt at hæve sig frem, en poetisk Sans for de gamle
Tider, en ny, ægte Poesi og en ny, vaagnende Filosofi.
Denne ny, tydske Skole bestræber sig for at hæve Slægten
op til ei højere Stade, hvorfra de svundne Tider kunne
overskues, og en ny Sammenknytning af det herlige
forberedes for alle Tider.

I Modsætning til Tidens Retning efter at overskære
den historiske Traad og begynde en hel ny Udvikling uden
at bygge paa Fortiden, hævder Steffens den historiske
Sammenhæng og Nødvendighed. Selv det ringeste
Menneske kan ikke forestilles som levende til denne bestemte
Tid, som dette bestemte Individ, uden at hele Historien
just har gaaet den Gang, den har gaaet. Om han end
aldrig har hørt Historien nævne, er han dog selv, og
netop jo mere indskrænket han er, desto vissere, et
Produkt af den Grad af Kultur og den Tænkemaade, som paa
den Tid karakteriserer Massen af det Folk og den Stand,
han lever i; og at denne igjen er et Produkt af den hele
Historie, følger af sig selv.

I Modsætning til Tidens flade Forstandighed og den
fra Frankrig udgaaede Smag, der især lægger an paa den
smukke ydre Form, fremhæves den sande Poesi. For
Naturforskerens og Historikerens Virksomhed, siger
Steffens, ligger en dunkel Anelse til Grund. Denne Anelse,
naar den leveude, skabende, aabenbarer sig i et Sind,
er Poesi. Intet Menneske og ingen Tidsalder er ganske
blottet for den. Ædle, høje Skikkelser træde frem, en
guddommelig, gylden Verden, oplivet af en evig Sol,
oplukkes for os som ved et Trylleri. En uendelig Betydning
synes at skjule sig bag enhver Skikkelse og straaler os
hemmeligsfuld i Møde. Den sande Poesi fremdrager det
dybe i Menneskelivet.

I Modsætning til Tidens Retning efter at udjævne
Forskellighederne og indordne alle under samme Love,
fremhæver han Geniets Rel til at bestemme sig selv
uden at være bundet ved anden Lov end sit eget Forhold
til del guddommelige. Geniet spotter alle Regler, bryder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 07:56:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hsteffens/0164.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free