Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10. I Kjøbenhavn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
Steffens’ Tilhørere Blomsten «li’ det unge Danmark, der
skulde blive Bannerførere for Aandslivet paa forskjellige
Veje, og som her modtog en betydningsfuld Vækkelse,
saadanne som Øhlenschlæger, Ørstederne1), Sten Blicher,
Schak Staffeldt og Grundtvig.
«At sige med faa og klare Ord, hvad det egentlig var,
som Steffens bragte, er ingenlunde let; thi del var ikke
Læresætninger, som blev sindig prøvede og omhyggelig
begrundede; nej, det var Lava fra Inspirationens Krater,
det var en Verden af Ild og Aand, der bruste frem i
glødende Strømme. — Den Hovedtanke, hvortil
Kulturbevægelsens ypperste Ledere alt dengang havde arbejdet sig
frem, lader sig udtrykke i faa Ord: Det guddommelige kan
ikke være et hinsides og uopnaaeligt; Guddommen maa i
al sin Uendelighed være virksom nærværende som Naturen
selv»2).
At Grundtanken i Steffens’ naturfilosofiske System
væsentlig var pantheistisk, og at det indeholdt Fantasier, som
ikke svarede til Virkeligheden, er lettere al paavise nu,
end det var dengang. Nogle ymtede vel om «Atheisme»,
men en dybere Forstaaelse faltedes næsten ganske. «Faa
forstod», skriver Grundtvig3), «noget sammenhængende af
hans med mange Konstord udstafferede Tale, og det var
godt; men det kunde alle forstaa, at han lod haanl om
den Oplysning, der hidtil var udbasunet, at han talede
med en forbavsende Ærbødighed om Kristus og hans
guddommelige Rang, al han haanede den danske Læseverdens
Afguder, Kotzebue og Lafontaine, og hcnpegede paa
Shakespeare og Goethe som anderledes Digtere end den Flok,
man nævnede saa, og dette var saare godt».
Den store Betydning af Stefl’ens’ Fremtræden maa
derfor ikke søges i, at haus Naturfilosofi vandt nogen større
Tilslutning, men den beror paa, at han med sit levende,
’) H. C. Ørsted Kom hjem fra sin Udenlandsrejse 1 Vinteren 1803—4.
1) Hasmus Nielsen: A. Øhlenschlæger S. 13—33.
’) N. F. S. Grundtvig: Vcrdenskronike 1812, S. 353.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
