Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10. I Kjøbenhavn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153
sig sin egen Bane; det er Guddommens egen Straale, der
nu og da med Glans bryder frem af Massen og fører sin
Tidsalder afsted med sig.
Endelig betoner Steffens «det inderste i os, det
guddommelige, ved hvilket enhver er forenet med alt». Det
Princip, der ligger bagved hele Naturfilosofien, betegner
han som det, «at Gud maa erkjendes af os som evigt
levende Personligheders levende, personlige Enhed og
saaledes Kilden til al Kundskab». —
Saaledes holdt Steffens i Vinteren 1802—3
Forelæsninger over Naturfilosofien, og vi kunne med det. samme
tilføje, at de fortsattes den følgende Vinter, men drejede
sig da navnlig om Poesi, især Goethes. Særlig dvælede
han ved dennes Faust; han omhandlede ogsaa
Shakespeare, Cervantes og Romantikerne Tieck og
No-valis.
Ved de første Foredrag havde Steffens Papiret for sig;
men den 5te eller 6te Gang savnede han sin Opskrift, da
han gjennem den tætte Menneskemasse havde arbejdet sig
op til Katedret. Han besindede sig da et Øjeblik, fortalte
saa sit Uheld, men tilføjede, at han vilde forsøge at holde
Foredraget frit. Del vakte en spændt Forventning, thi det
var dengang nogel næsten uhørt; men i Stedet for at.
stamme i det, holdt han det tværtimod livligere, mere
flydende, endog klarere. Hans Modstandere søgte at bilde
Folk ind, at det var et beregnet Komediespil; men for
Fremtiden undlod Steffens at bruge Papiret.
Indtrykket af hans Foredrag var mægtigt; saaledes
havde endnu ingen her talet. Hvilket Særsyn i hin Tid,
der paa en enkelt Undtagelse nær kun var vant til tørre,
oplæste Forelæsninger! Det var Veltalenhed, ikke den
tillærte, nej, del var Fylden af det Liv, der rørte sig i ham
selv, og som derfor greb Tilhørerne. Og disse var
ingenlunde blot unge Studerende; der var Professorer, lærde
Folk af alle Slags, Embedsmænd, selv i de højeste
Stillinger; endog Oldinger saa’ man komme hele Timer før
Tiden for at faa en god Plads. Men særligt finde vi blandl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
