Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 18. Steffens som Lutheraner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
330
i en mørk Krog. Den daværende Tids Aand bar jo bort
derfra. Han var siden kommet ud paa den fri Tænknings
vildsomme Hav, ban var bleven en Tvivler, men ikke en
Fornægter. Det lyse Barneminde traadte hindrende i Vejen
som en god Engel. "Det var en Velsignelse fra min
Barndoms skjønneste Tid, at den personlige Udødelighed var
mig det visseste hele mit Liv igjennem», siger han.1) Midt
i Mørket var der dog Lys, om end fordunklet. Han skrev
paa hin Tid til J. P. Mynster: »Vort Liv er en Vandring
om Natten, bag os er dunkelt, for os dunkelt, og vi véd
ikke, hvor vi kom fra, eller hvor vi gaa. Vi slaa ene paa
en stor Uede, naar bliver del Dag? 1 Busken glinser en
Johannisorm; vi bukke os ned til den, glæde os over det
lidet Lys, — men den fordunkles, naar vi røre ved den.
1 Sumpene danse Lygtemænd og lede os vild. Men over
os staar den faste og uforanderlige Nordstjerne mellem
Millioner skinnende Lys paa den foranderlige Himmel og
viser os Vejen. Ak! at vor Himmel saa ofte er skyfuld,
ak, at vi over os (inde det dunkelt, som trindt omkring
os. Men den menneskelige Aand er stor, den skrækkes
ikke af noget Mørke. Hos os bære vi en Magnet, gaa.
omgøglede af Natlens Blændværk, indhvilede i mystisk
Dunkelhed, med faste Skridt fremad og fare ikke vild!»2)
Hvor betegnende ere ikke disse Linjer netop i deres
Uklarhed! Der var en smertelig Følelse af Mørket, men der
var dog bagved en Tro paa Lyset!
Da Steffens havde modtaget sin «Aandsdaab« hos de
tydske Mestere og vendte hjem til Danmark 1802, var
Kristendommen allerede bleven ham noget igjen. Han
fremhævede dens Herlighed og guddommelige Magt
overfor Tidens tomme Tvivlere, ikke saa meget talende ud af
en personlig Tros Erfaring, men mere ud af en dunkel
Anelse. «Hvem der med mig,« skriver Grundtvig 1824,
«for over tyve Aar siden studsede ved at hore Steffens med
’) Steffens: Wie leh wlcder Lullicraner wurde. S. 126.
3| Hrev til Mynster 179S (uden Dalum).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
